Købsbetingelser på Carlsens-Arbejdstoj.dk

(Gældende fra 13. juni 2014)

Generelle oplysninger
Carlsens Arbejdstøj ApS
Rødovrevej 269
2610 Rødovre
CVR. nr.: 20139099
carlsens-arbejdstoj@mail.dk
Tlf.: 36414132

Betaling

Når du handler online hos Carlsens Arbejdstøj, kan du betale med Dankort, Maestro, JCB, MasterCard, Visa eller American Express.

Vi tager ikke penge for handel med kreditkort, og du skal altså ikke betale kreditgebyrer. Så snart vi har modtaget betaling af bestillingen, vil varerne blive afsendt. Alle dine kortoplysninger krypteres med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol.

Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS. Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra carlsens-arbejdstoj.dk.

Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Prisfejl

Vi har desværre oplevet hændelser, hvor der er opgivet en forkert pris på vores shop. Ved prisfejl, forbeholder vi os retten til at ændre advisere via mail om fejl på pris samt give et nyt pris alternativ. Vi beklager for gener dette måtte have til følge!

Levering

Du kan få leveret dine varer med PostDanmark efter gældende takster, hvor mindsteprisen er kr. 65 inkl. moms op til 5 kg. Vejer din pakke imellem 5-10 kg er prisen kr. 85 inkl. moms og kr. 105 inkl. moms fpr pakker over 10kg.

Handler du for over kr. 500 leverer Carlsens Arbejdstøj fragtfrit til din adresse.

Levering forudsætter dog, at Post Danmark overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos Post Danmark, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til vor leveringsdato.

Vi sender varer som ligger på lager indenfor 2 arbejdsdage, ved udsolgte varer vil du som kunde blive kontaktet direkte af vores sælgere.

Ved levering til Færøerne, Grønland og udlandet skriv da venligst en e-mail med bestilling med info om, hvilken type forsendelse du ønsker. Vi sender med skib eller fly, dog ikke momsfrit, og du skal selv stå får eventuelle ekstra fragtomkostninger denne type forsendelse vil koste.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:
a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb.

Meddelelsen skal gives ved mail til carlsens-arbejdstoj@mail.dk eller telefonisk kontakt 36414132.

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standard fortrydelse-formular og sende med retur. Den finder du her: http://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=160666#Bil3

Bemærk: Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.

Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind, og du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varens stand: Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Med andre ord, du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os tilbage.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur. Med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Du skal derfor vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen, og vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du fortryder købet, skal varen afleveres på adressen i åbningstiden eller fremsendes til:

Carlsens Arbejdstøj ApS
Rødovrevej 269
2610 Rødovre

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Når du handler på www.carlsens-arbejdstoj.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret.

Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor “rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen.

Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Carlsens Arbejdstøj ApS
Rødovrevej 269
2610 Rødovre

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, Adresse, Telefonnummer, E-mail adresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos (Carlsens Arbejdstøj ApS) og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og den webshop ansvarlige for Carlsens Arbejdstøj ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Oplysninger afgivet til (www.carlsens-arbejdstoj.dk) videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Carlsens Arbejdstøj ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Carlsens Arbejdstøj ApS via e-mail carlsens-arbejdstoj@mail.dk.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Carlsens Arbejdstøj ApS.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr